Græskarboller: – ca. 6 store boller 1/2 butternutsquash ( fx. kun toppen )
1 lille squash
2 æg + 2 æggehvider ( gem blommerne til at pensle bollerne med, eller brug dem til en mayo )
100 g pofiber ( kan erstattes af kokosfibermel )
2 spsk kokosfibermel
2 spsk loppefrøskaller
1 1/2 dl skyr
1 tsk salt
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner + drys til toppen
Sådan gør du: Tænd ovnen på 160 grader. Riv butternutsquash og squashen groft. Pisk æg, æggehvider, salt og skyr sammen. Bland æggemassen sammen med de revet grøntsager. Tilsæt kernerne og rør det godt rundt. Rør pofiber, kokosfibermel og loppefrøskaller i, rør det godt rundt og lad dejen stå og suge væde til sig i 10 min. Med fugtige hænder formes der 6 store boller, sæt bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensel bollerne med æggeblomme og drys med græskarkerner. Bag bollerne midt i ovnen i 45 min. Lad bollerne afkøle helt på en bagerist.
Bollerne kan holde sig 1-2 dage udenfor køleskabet, 4-5 dage i køleskabet og kan desuden fryses ned og tages op efter behov.
HUSK: at selvom bollerne ligner alm. boller, og har bid som alm. boller, så består de primært af grøntsager og vil derfor være til den fugtige side. Det betyder dog ikke at de er ubagte. De kan bare aldrig blive helt lige som boller bagt på traditionelvis.
Grøntsagsfladbrød
Du skal bruge (til 12 stk.)
1 lille blomkål
1 lille broccoli
2 gulerødder
2 æg
3 spsk loppefrøskaller
1 tsk salt
Sådan gør du:
Hak blomkål, broccoli og gulerødder fint i en foodprocessor. Rør æg, salt og loppefrøskaller i.
Lad det trække 10 min.
Fordel dejen i 12 klatter på 2 bradepander med bagepapir og bag dem i oven i 20-25 min ved 160 grader.
Broccoliboller
Til 6-7 boller:
1 broccoli incl stokken
1 æg
2 æggehvider
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 spsk loppefrøskaller
1 spsk oregano (kan undlades)
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Hak broccolien fint i en foodprocessor.
Rør æg og æggehvider godt ud i de fint hakkede broccoli.
Tilsæt salt, oregano, bagepulver, kokosfibermel og loppefrøskaller, rør det grundigt ud og lad dejen stå i 10-15 min.
Med hænderne formes bollerne og lægges på en bageplade
Drys evt. bollerne med sesamfrø eller birkes.
Bag bollerne i 20 – 25 min. De skal være faste og lette.
Opbevar bollerne i køleskabet eller frys dem ned.
Forslag til tilføjelser og variationer:
– tilsæt frø eller nødder til dejen. Hørfrø, græskarkerner, hampefrø eller hakkede nødder.
– kokosfibermel kan erstattes af mandelmel, sesammel eller pofiber.
Gulerodsboller uden mel
Til 8 boller skal du bruge:
3 dl affedtet sesammel
1/2 dl loppefrøskaller
3 små groft revet gulerødder
250 g økologiske æggehvider
1 dl græsk yoghurt, skyr eller hytteost
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
Rør æggehvider, græsk yoghurt og gulerødder godt sammen i en anden skål og tilsæt herefter de tørre ingredienser. Lad dejen så og trække i 10 min, så fibrene kan nå at suge væden til sig.
Form 8 boller ved hjælp af en ske på en bageplade med bagepapir.
Drys med sesamfrø og bag bollerne i 10 – 15 min. Bollerne skal være faste og gyldne.
Tjek alle opskrifter HER